Graffitimaleren Joe_Lean har i sin mangeårige praksis brugt byen og det offentlige rum som sit lærred, og han har siden starten af 1990’erne været en del af gadekunsten i Aalborg. Joe_Lean er anerkendt i undergrundsmiljøet og han har lavet mange vægmalerier i både indland og udland. Dette inkluderer et utal af vægmalerier i det Aalborgensiske byrum. Joe_Leans anonymitet er en central del af hans kunstneriske praksis og han har gennem tiden arbejdet under mange forskellige kunstnernavne.