Rasmus Albertsen’s kunstnerskab handler meget om ambivalens. Han arbejder mest med maleri, men også keramik samt stop-motion video. Albertsen har gennem længere tid malet fugle som han forbinder med frihed og skønhed, men han maler dem med tænder og/eller så de ser farlige eller uintelligente ud. Albertsen synes om det dårlige; den kunst han bedst kan lide, balancerer mellem det dårligt udførte, den idiotiske idé og det smukke, og det “egentlig super intelligente”. Der bevæger han selv sig, virker det som. Albertsen samler på billeder, sætter dem sammen med hindanden, ændrer farven, ændrer formen og maler. Det er figurativt.